Efter torsdag nat kan ingen være i tvivl: Alder spiller en afgørende rolle

Han indledte sætninger, som han ikke kunne gøre færdig, pointerne forsvandt i tåger. Præsidenten virkede til tider forvirret og uden evne til at slå tilbage mod Donald Trumps direkte angreb. Den 90 minutter lange duel mellem Joe Biden og Donald Trump var med ordene fra den anerkendte kommentator Thomas L. Friedman, der kalder sig Joe Bidens »ven«, slet og ret »hjerteskærende« og »pinefuld« at se på. Hvis det ikke gjorde det før, står det nu klart for ikke bare de amerikanske vælgere men hele verden, at alder betyder noget i politik. Den 81-årige demokratiske præsident får alene på grund af sin alder og den svækkelse, han udstråler, uhyre svært ved at genvinde sin post. Samtidig får duellen mellem de to kandidater debatten om politikeres alder til at blusse op igen. Den 52-årige Nikki Haley, som stillede op mod Donald Trump i det republikanske parti, har kaldt USAs senat for Amerikas mest privilegerede plejehjem, andre har beskrevet styret i Washington som et gammelmandsvælde – et gerontokrati. I Senatet er gennemsnitsalderen over 64 år. Det bemærkelsesværdige er, at Europa – også Danmark – er gået den modsatte vej. Her bliver toppolitikere yngre. En politisk karriere, en ministerpost eller posten som øverste regeringschef er for de fleste ikke som tidligere kronen på værket efter et langt professionelt liv. Det er ofte en trædesten til den næste karriere og en anden vej i livet. Se på den tidligere britiske premierminister Tony Blair, tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder, tidligere danske statsministre som Anders Fogh Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S). I Frankrig duellerer 46-årige Emmanuel Macron, der i 2017 tiltrådte som Frankrigs yngste præsident nogensinde, og som i januar udnævnte den hidtil yngste premierminister, den 35-årige Gabriel Attal, lige nu med den 28-årige Jordan Bardella fra højrefløjspartiet National Samling om pladserne i Nationalforsamlingen. I Storbritannien, hvor der også føres valgkamp, er den 44 årige konservative premierminister, Rishi Sunak, lige nu langt bagud i opgøret med Labours leder, den 61-årige Keir Stamer. I Danmark blev Mette Frederiksen i 2019 den yngste statsminister i Danmark. I dag er hun 46 år og kan blive udfordret af Venstres 48-årige leder Troels Lund Poulsen, Alex Vanopslagh på 32 år eller af 60-årige Lars Løkke Rasmussen (M). I regeringen var gennemsnitsalderen på 42,8 år, da den tiltrådte i 2022, og Folketingets medlemmer var i gennemsnit 45,7 år efter valget. Et tal, der har været faldende over de seneste årtier. Så mens befolkningen generelt bliver ældre, så bliver de politikere, der vælges til at repræsentere os, yngre. Ikke mindst i toppen. Et politisk opbrud Forskellen på Europa og USA, når det gælder alderen på politiske ledere, er slående. Spørgsmålet er, om det gør nogen forskel i den førte politik, og hvad de modsatrettede tendenser er et udtryk for? En del af forklaringen er givetvis de forskellige politiske systemer. I et system med to partier som det amerikanske kan politikere blive siddende i mange år og med tiden udvide deres magtbase, som for en stor del bygger på de kampagnemidler, de er i stand til at indsamle. Det politiske opbrud, der viser sig i disse år, den markante polarisering, slår i USA ikke som i Europa igennem ved, at vælgerne udskifter politiske ledere i et højt tempo For nogle år siden identificerede professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen en ny politikertype i Danmark, som på en række punkter agerer anderledes end tidligere. Et af de generelle træk er, at partiledere hurtigere ryger ud, når et valg er tabt. Som i fodbold fyrer man træneren, når det går skidt. Partiformænd sidder ganske enkelt ikke så længe som før. Det betyder, at toppolitik for de fleste er noget, man bedriver et stykke tid, før man frivilligt eller ufrivilligt er ude og videre til noget andet. Se blot på Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Østergaard (R), Bjarne Corydon (S) og Anders Samuelsen (LA). »Det er meget tydeligt, at man i 1960erne og tidligere simpelthen var partileder helt indtil sin død. Det er man jo ikke mere, og der bliver skiftet ud tidligere,« sagde Kasper Møller Hansen til Mandag Morgen tilbage i 2020. Dertil kommer, at gamle politiske partier og bevægelser i Europa er i voldsomt opbrud. Vælgerne er langt mindre trofaste og mere flygtige. De kommer og går, og store gamle partier kan helt forsvinde, eller de tvinges til at transformere sig til noget andet. Det betyder, at nye og ofte også yngre politikere får en chance for at bygge nye partier op fra grunden. Hvis valget står mellem ung europæisk politisk flygtighed og permanent opbrud over for USAs styre af gamle mænd og kvinder, kan man som minimum sige, at der er fordele og ulemper ved begge dele. Ulemperne blev natten til fredag meget tydelige, da præsident Joe Biden viste, hvor alderssvækket han er. https://www.berlingske.dk/politik/efter-torsdag-nat-kan-ingen-vaere-i-tvivl-alder-spiller-en-afgoerende